fbpx

Vi kan alle have dage, hvor vi bare ikke har lyst til at træne. Men for nogen, er træning blevet et fy-ord. Endnu en ting, som bare skal gøres – af pligt, fordi de bør, fordi andre siger, de skal, fordi de ønsker at tabe sig…

Men hadet til træning bliver bare større og større, for hver gang de forsøger at komme i gang. Hvorfor? Fordi ingen af grundende kommer af lyst – lysten til at træne. Årsagerne er alle udefrakommende og det er den dårligste motivation til, at få noget gjort.

For andre handler det om manglende overskud og energi.

Manglende overskud

Rigtig mange er udfordret på deres energioverskud. De føler ikke, at de magter at gå en tur eller gøre noget godt for dem selv.

I de her tilfælde vil jeg inviterer dig til at spørge dig selv om:

  • Hvad handler det i virkeligheden om?
  • Hvad skyldes dit manglende overskud?
  • Hvad har du fyldt dit liv med, som gør, at du ikke orker at gå en tur?

Når du har fundet ind til kernen af problemet, kan du begynde at finde ud af, hvordan du så kan ændre på forholdene, så du får overskud og energi igen.

Når hadet til træning fylder

For nogle kan ’hadet’ til træning stamme fra barndommen, hvor det at deltage i gymnastiktimerne i folkeskolen, måske var et helvede.

For andre, og det er ofte hér problemet ligger, handler det om, at de fuldstændig utrænet kaster sig ud i en træningsform, og får overbelastningsskader. Skaderne sker, fordi din krop ikke er klar til det pres, som pludselig bliver lagt på den.

Træning kan være brugt OG misbrugt som et middel til at opnå resultater

Det kan også være en historie, man fortælle sig selv, efter et utal af mislykkes slankekure, hvor træning har været brugt OG misbrugt, som en måde til at opnå resultater på. Igen har man presset kroppen for meget i forhold til, hvad den kunne, på det tidspunkt.

Uanset årsagerne, begynder hjernen at have modstand på træning, og hver gang du starter op, sender den signaler til dig om at nu får du nok en skade, eller den forsøger at give dig undskyldninger til at udsætte træningen. Og når det har stået på over længere tid, så bliver det meget svært at komme i gang igen. Og fortællingen bliver ’Jeg er jo også sådan en, som ikke træner’ – det kender jeg selv alt for godt.

Min historie

Jeg har i mange år brugt træning som et redskab til at tabe mig – uden held, naturligvis. For ønsket om at træne kom ikke fra en lyst om at bevæge kroppen eller fra en indre motivation. Den kom af, at det var et middel til at nå et mål – det kræver en konstant portion motivation, og det er der ikke nogen som har hele tiden – det er menneskeligt umuligt. Jeg kunne måske i 1 – 3 måneder holde træningen kørende, fordi jeg kunne se resultater, men da kuren sluttede, så stoppede træningen også. Og fordi jeg ikke arbejdede med årsagerne til, at jeg havde taget på. Og fordi jeg ikke havde et indre ønske om at træne, så tog jeg alle kiloene på igen.

Fordi jeg ikke har en indre motivation for at træne, bliver det ikke til noget

Efter det havde gentaget sig mange, mange gange, blev min historie, at ’jeg er sådan en person, der ikke gider træne’. Det er ikke fordi, jeg ikke syntes det er sjovt at bevæge mig eller træne. Men jeg får ikke gjort det kontinuerligt.

Jeg arbejder derfor stille og roligt på, at få lysten til at træne tilbage. Jeg mener ikke træning i et træningscenter, for det er ikke dér min interesse ligger. Men hjemmetræning, gåture og cykelture.

Jeg har endda valgt at tage en outdoor træner uddannelse, så jeg kombinerer lysten til at lære nyt, og ønsket om at hjælpe andre, med ønsket om at få mere træning ind i min hverdag. Det kaldes også for temptatation bundling – altså hvor jeg gør noget, som jeg syntes er sjovt, sammen med noget, som jeg har lidt svære ved at få gjort.

Hvordan kommer DU videre?

Hvis du har svært ved at komme i gang, så er det vigtigt, at du starter i det små, så du stille og roligt vænner hjernen og din krop til, at det er ok at bevæge dig.
Start fx med at sætte 10 min. af et par gange om ugen til strækøvelser på stuegulvet. På den måde, skaber du kontakt til kroppen, og pludselig får du måske lyst til at gøre mere, end blot at strække ud.

Du kan også starte med at gå en tur på 10 min. Her kan du måske allerede have lidt modstand på, at det jo nærmest kan være lige meget, når det ikke er længere. Men parker den tanke og huske på, at lige nu gælder det om, at overbevise din hjerne om, at det er helt ok, at komme ud og gå.

Brug eventuelt temptation bundling, som jeg skrev om tidligere, så du sætter en god lydbog, podcast eller musik i ørene, når du går ud.

Vær tålmodig med dig selv. Forandringen sker ikke bare fra den ene dag til den anden.

Find det niveau, som du kan overskue, og som ikke skaber modstand. Mærker du pludselig en modstand, så gå et skridt tilbage, til du føler tryghed igen.

 

Har du brug for støtte og redskaber til at komme i gang med træning eller finde ud af, hvorfor du ikke kan komme i gang, så hjælper jeg dig gerne.
Søg om en afklaringssamtale, så tager vi en snak over telefonen om, hvad der står i vejen for dig, og hvad der skal til for at nå i mål. Det er gratis og uforpligtende – ansøg her.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til mig på facebook messenger.

Dejligt, at du vil læse med.

Du er også velkommen til at dele mit indlæg, hvis du syntes, andre kunne have glæde af at læse med.
Det kan du gøre fra ikonerne i venstre side af skærmen.

Freebie forside

Få guiden 7 strategier til et holdbart vægttab

- og modtag mit nyhedsbrev, hvor du får endnu flere tips, guides og tilbud til en sund og selvkærlig livsstil.

Success - du vil modtage en mail om lidt, hvor du kan hente din kopi af guiden.

Pin It on Pinterest

Share This