fbpx

Handelsbetingelser

Alle produkter og tjenester på domænet https://kropogharmoni.dk bliver udbudt af

Krop & harmoni
v/ Vivian Bille Rasmussen
Alfedalen 7
4130 Viby Sj
+45 60605039
e-mail: vivian@kropogharmoni.dk
CVR-nr: 39762544

Digitale produkter bliver leveret via e-mail, og kan betales ved bankoverførsel eller mobilepay. Du modtager efter dit køb automatisk en kvittering på den e-mailadresse, du har indtastet.

Digitale produkter er dine til evigt eje, med mindre andet fremgår. Jeg forpligter mig ikke til at hoste materialet til evig tid. Derfor er det kun dit til evig tid, i det omfang du downloader materialet til egen opbevaring, såvel som laver en backup, i det tilfælde du skulle miste adgang til det sted, du først downloadede materialet til. Vi lukker dog aldrig ned for adgang til materialet uden minimum 14 dages varsel. Det påfalder altid køber at vedligeholde sin e-mail, så evt. advarselsmails når frem i tide.

BEMÆRK: Ved køb af digitale produkter, hvor materialet leveres øjeblikket, bortfalder de 14 dages fortrydelsesret.

Workshops, kurser, onlineklasser og events: Tilmelding er endeligt bindende og kursusafgift betales ved tilmelding med mindre andet aftales.

Foredrag, kurser og workshops afvikles på de angivne tidspunkter. I tilfælde af ændringer bliver køber orienteret mindst 24 timer i forvejen. Hvis jeg grundet sygdom eller andet bliver nødsaget til at aflyse hele kurset eller workshoppen, får du det fulde beløb retur. Aflyses en dag på et kursus, bliver dagen erstattet af en ny dato.

 

Coaching/1:1 session

Ved afbud senest 24 timer inden sessionens start, kan sessionen rykkes til et andet tidspunkt. Ved afbud senere end 24 timer før sessionens start refunderes sessionen ikke (dog undtaget tilfælde af pludselig opstået sygdom. Her bedes du ringe og aflyse så hurtigt som muligt). Alle coachingforløb betales inden forløbets start.
Beløbet refunderes ikke, når forløbet er i gang. Heller ikke i tilfælde af, at du ikke ønsker at gennemføre hele forløbet og dermed stopper undervejs.

Hvis jeg grundet sygdom eller andet bliver nødsaget til at aflyse en del af forløbet, refunderes et beløb svarende til det antal sessioner, du har tilbage.

 

Kostvejledning

Ved afbud senest 24 timer inden sessionens start, kan sessionen rykkes til et andet tidspunkt. Ved afbud senere end 24 timer før sessionens start refunderes sessionen ikke (dog undtaget tilfælde af pludselig opstået sygdom. Her bedes du ringe og aflyse så hurtigt som muligt). Alle kostvejledningsforløb betales inden forløbets start.
Beløbet refunderes ikke, når forløbet er i gang. Heller ikke i tilfælde af, at du ikke ønsker at gennemføre hele forløbet og dermed stopper undervejs.

Hvis jeg grundet sygsom eller andet, bliver nødsaget til at aflyse en del af forløbet, refunderes et beløb svarende til det antal sessioner, du har tilbage.

 

Om ophavsret

Alle rettigheder til workshops, kurser, events og digitale produkter tilhører Krop & harmoni. Ved køb får du licens til at bruge det købte produkt, som angivet under det pågældende produkt. Ophavsretten tilhører Krop & harmoni og materialet, uanset medie, er kun til købers personlige brug og må ikke kopieres, distribueres, deles med andre eller benyttes i nogen form for undervisning af tredjemand. På godt dansk – du må ikke dele det med venner og familie.

 

Priser

Alle priser, på såvel produkter som tjenesester, er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms, medmindre andet er oplyst.

 

Læs også: Persondatapolitik

Kontakt mig

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

6 + 15 =

60 60 50 39

Alfedalen 7, 4130 Viby Sj

vivian@kropogharmoni.dk

Freebie forside

Få guiden 7 strategier til et holdbart vægttab

- og modtag mit nyhedsbrev, hvor du får endnu flere tips, guides og tilbud til en sund og selvkærlig livsstil.

Success - du vil modtage en mail om lidt, hvor du kan hente din kopi af guiden.

Pin It on Pinterest

Share This