fbpx

Julemåneden kan for mange være en kamp at komme igennem. Man skal forholde sig til konstante fristelser på arbejdet, når man køber ind eller derhjemme. Og rigtig mange vælger at sætte deres sundhed og velvære på standby i julemåneden. ‘Jeg starter bare til januar’, overbeviser vi os selv om, men det bevirker bare, at vi overspiser endnu mere i julen.

Symptomerne på overspisning er utilpashed, oppustedhed, ondt i maven og åndenød

Men det behøver ikke være sådan – det SKAL IKKE være sådan!

Det er svært at nyde julemåneden, når man konstant tænker på mad, sætter regler og forbud op, som er nærmest umulige at overholde. Slår sig selv i hovedet og starter forfra – kan du genkende det?
Men med nogle enkle strategier, kan du komme gennem julen uden de store nederlag. Men først skal du sige til dig selv, at Intet er forbudt – alt er tilladt!

Intet er forbudt – alt er tilladt

Vi fokuserer tit på alt, hvad der er forbudt at spise i julen, hvilket gør, at vi spænder ben for os selv. For når noget er forbudt, hvad gør vi så? Ja, så har vi en tendens til at overspise af de madvarer, vi har sat op som forbudte. Og er vi først ’faldet i’, så kan vi jo lige så godt fortsætte – en ALT eller INTET strategi. Og det ender ofte ud med, at du fortsætter med at spise alt det ‘forbudte, og slår dig selv i hovedet over det.

Lad være med at sætte regler og forbud op, men spis med opmærksomhed og nysgerrighed.

Med enkle strategier, kan du få en jul uden overspisning og dårlig samvittighed, men en hyggelig tid i samvær med familie og venner.

8 strategier til at nyde julemaden

Spis normalt i løbet af dagen
Mange kan have en tendens til at holde igen med maden i løbet af dagen, fordi de ved, at de spiser meget julemad. Men ved ikke at spise i løbet af dagen, vil risikoen for at du overspiser være endnu større. Hvis du der imod spiser et ordentligt morgenmåltid, gerne med proteiner, en god frokost, og ved behov et mellemmåltid, så er der større mulighed for, at du ikke overspiser om aftenen.

Slip kontrollen
Når du kæmper for at styre, hvad du spiser og sætter forbud op, så er risikoen for at du overspiser større, hvis du ‘falder i’.

Smag på maden
Vi har ofte en tendens til at ‘kaste maden ned’, når der er noget vi kan lide. Stop op og og smag på maden. Nyd at du får noget lækkert mad, og det er ok at levne, hvis du har taget for meget på tallerkenen. Nogle gange kan vores øjne jo ikke få nok.

Læg bestikket fra tid til anden
Hvis du spiser hurtigt, kan maven og hjernen ikke følge med, og du vil ikke mærke, når du er mæt. Et godt trick er at lægge bestikket, når du har taget noget i munden. Tag det først op igen, når alt er tygget ned i maven. På den måde lærer du at spise langsommere og nyde maden mere. Det hjælper dig også til at føle mæthed tidligere end du plejer.

Du kan spise det samme i morgen
Den mad du får juleaften eller til en julefrokost, hører ikke udelukkende julen til. Du kan også lave det i morgen,  eller om en måned, hvis du vil. Du behøver derfor ikke at spise maden, som om der går et år, inden du får lov at spise and, flæskesteg eller få slik igen.

Læg en strategi
Start morgenen ud med at lægge en strategi for dagen. Hvordan vil du spise måltiderne, mellemmåltider og slik.

Tilgiv dig selv, hvis du spiser for meget, men vær nysgerrig på, hvorfor du gjorde det.
Og så er det vigtigt at huske på, hvorfor du er til stede. Det er ikke for at spise, men for at være sammen med folk du holder af. Det er for det hyggelige samvær og den gode stemning.

Visualiseringsøvelse

Forsøg at lave en visualiseringsøvelse, som forbereder dig på julefrokosten eller juleaften.

Gennemgå i hovedet, hvordan du tænker, at juleaften eller julefrokosten kommer til at foregå. Forestil dig, at du sidder sammen med familie og venner og hyggesnakker. Tænk på, hvad du glæder dig over og hvem du glæder dig til at se.

Forestil dig, at I sidder til bords og du tager maden – hvor meget mad har din krop brug for, hvis du behandler den med respekt og værdighed? Forestil dig, at du spiser langsomt og opmærksomt. Læg bestikket, når du samtaler med familien eller vennerne, så du kun har opmærksomheden rettet ét sted. Forestil dig, at du siger nej tak, til portion to, da du allerede er mæt. 

Tænk på, hvordan du gerne vil have det i kroppen, når du er færdig med at spise.

Vil du være oppustet og have åndenød eller vil du have det godt i en krop, hvor du kan føle dig mæt uden at have det dårligt?

Jeg håber du får en dejlig og nydelsesfuld jul.

Freebie forside

Få guiden 7 strategier til et holdbart vægttab

- og modtag mit nyhedsbrev, hvor du får endnu flere tips, guides og tilbud til en sund og selvkærlig livsstil.

Success - du vil modtage en mail om lidt, hvor du kan hente din kopi af guiden.

Pin It on Pinterest

Share This