fbpx

Svaret på, om man skal tælle kalorier for at tabe sig, er både ja, og nej.

Kalorietælling, når det er et quickfix

Hvis du vil have et hurtigt, ’her-og-nu’ vægttab, eller stiller op til diverse konkurrencer, som kræver, at du viser din krop frem, kan kalorietælling være nyttig. Men primært som et hurtigt fix og det er ikke noget jeg anbefaler.

Bruger du kalorietælling som et redskab til at tabe dig, vil det med stor sandsynlighed give bagslag.

Forbud og restriktioner resulterer ofte i én ting – overspisning i de ting, du ikke må spise.

Og hvor mange gange har du ikke spist chokolade eller taget en ekstra frikadelle uden at notere det? Det er en helt naturlig reaktion til de restriktioner, du har sat for dig selv, ved at tælle kalorier.

Hvis du samtidig føler dig energiforladt, træt og konstant sulten og lyst til ’noget’, er der god grund til at stoppe kalorietællingen. Det er nemlig din krops måde at fortælle dig, at du mangler næring. Og når din viljestyrke og kontrol er sluppet op, spiser du alle de ting, du ikke har givet dig selv lov til. Stille og roligt tager det tabte på igen, og ofte mere til.

Lyt til kroppen og få varigt vægttab

Jeg bruger ikke kalorietælling i mine forløb. Jeg arbejder med, at du skal lære at lytte til din krop. Den skal nok fortælle dig, hvornår du er sulten, og hvornår der er andre ting, som er galt. Det tager tid, at genkende de signaler din krop sender, da du har ignoreret dem i mange år.

Derfor arbejder vi også med tålmodighed, og hvordan du slipper madens magt.

Du får nemlig ikke den krop, du ønsker på rekordtid, hvis du har brugt flere år, på at ignorere kroppens signaler.

Det er en proces, som kan tage lang tid, men du vil elske resultatet. Du får et naturligt forhold til mad, så du ikke tænker på mad 80 % af din tiden. Du får mere energi og overskud til familien, dine børn og venner. Og til at lave lige netop det DU ønsker dig.

Og bedst af alt, så slipper du for at tælle kalorier resten af dit liv.

Vil du vide mere?

Vil du have min hjælp til at få et naturligt forhold til mad, og en krop du elsker?

Se hvordan jeg kan hjælpe dig gennem coaching eller gennem mit 8 ugers livsstils- og kostforløb.

Freebie forside

Få guiden 7 strategier til et holdbart vægttab

- og modtag mit nyhedsbrev, hvor du får endnu flere tips, guides og tilbud til en sund og selvkærlig livsstil.

Success - du vil modtage en mail om lidt, hvor du kan hente din kopi af guiden.

Pin It on Pinterest

Share This